Udgravning på Nationalmuseet
Den 17. maj 1950, kort tid efter at Tollundmanden var blevet fundet, blev han sendt til Nationalmuseet i København. Efter at man forsigtigt havde brækket kassen med Tollundmanden op, tog man straks fat på den egentlige udgravning af liget. To af museets konservatorer, Knud Thorvildsen og Brorson Christensen, fik den spændende opgave at fjerne det sidste tørvelag, der endnu dækkede liget. Hovedet var det første, de fik renset, og derefter fulgte kroppen.
De skrev senere en rapport om udgravningen, hvor de skrev: "Hovedet var ualmindeligt velbevaret. Håret var kortklippet (1-2 cm langt). Øjenbrynene var delvis bevarede. Ganske korte skægstubbe sad tæt på overlæben, hage og kinder. Øjnene var lukket, munden, der havde velbevarede læber, var ligeledes lukket. Ansigtet var i ro som på en person, der sover roligt.
Overkroppen var let fremadbøjet og var for størstedelen bevaret med hud. Venstre side af brystet og skulderen var dog noget opløste, idet overhuden var borte på større partier.
Højre side af kroppen var godt bevaret, dog stak skulderen og de nederste ribben ud gennem huden. Langs ryggen sås en række skarpe snit forårsaget ved spadestik under fremgravningen i mosen. Hofteskålen stak gennem huden på venstre side. Maven lå i folder. Kønsdelene var velbevarede og mandlige."
Nu kunne man måle ham. Han var ikke ret stor - næppe over 162 cm - men han kan være skrumpet noget ind under opholdet i mosen. Hvor meget ved vi ikke, men hans fødder er store som på en noget højere mand.
Under udgravningen, der foregik i det fri, blev Tollundmanden oversprøjtet med en væske. Den forhindrede, at bakterier og svampe kunne ødelægge ham, nu da det beskyttende mosevand var væk.
|
|