Det sidste måltid
Retsmedicineren tog ved undersøgelserne i 1950 mavesækken og tarmene ud af Tollundmanden. Det meste af måltidet var kommet gennem mavesækken og ned i tarmen. Ud fra det kunne lægerne sige, at han måtte have spist engang mellem 12 og 24 timer, før han døde.
En planteforsker fik måltidsresterne til undersøgelse. Under mikroskopet kunne man se, at der ikke var rester af kød, fisk eller frisk frugt blandt resterne, kun af korn og frø.
Planteforskeren fandt mange rester af byg og frø af hør, sæddodder og pileurt. De sidste to frøarter vokser vildt, mens byg og hørfrø blev dyrket på marker. Der var også andre ukrudtsfrø imellem - nogle sikkert indsamlet, mens andre tilfældigt er kommet med. Ialt kunne forskeren genkende omkring 40 frøarter.
Måltidet bestod altså af en grød eller vælling, der fortrinsvis var sammensat af korn og frø - hørfrøet nok for at tilføre maden fedtstof. Derimod var der som sagt intet som helst spor af kød.
Man har også fundet måltidsrester i andre moselig, blandt andet i et lig fundet i Borremose i Himmerland og i Grauballemanden. Måltidsresterne ligner meget Tollundmandens, så der er nok ikke tvivl om, at det har været et normalt måltid i jernalderen.
Ved en udgravning nær Aalborg fandt man i forrådskammeret i et jernalderhus en krukke med et lignende måltid - det manglede kun at få tilsat vand og blive sat over ilden, så havde man med velbehag spist det for 2.000 år siden.
Når der ikke var kød eller frisk frugt i måltidsresterne, kunne det tyde på, at disse ting ikke har været til rådighed. Det er mest sandsynligt, at måltidet er indtaget om vinteren eller i det tidlige forår - det passer også med, at det skal være koldt i vejret, for at et menneske kan blive til et velbevaret moselig.
Fra andre udgravninger ved vi, at man naturligvis også spiste kød i jernalderen. Men kvægholdet har næppe været stort, så indtil sidst på sommeren, hvor lam og kalve var store nok til at blive slagtet, har man sjældent spist kød.
|
|