Obduktion og røntgenundersøgelse
 Bispebjerg Hospital |
Den 31. maj 1950 var man færdig med at udgrave Tollundmanden på Nationalmuseet, og han var blevet tegnet og fotograferet. Turen gik derefter til Bispebjerg Hospital i København, for at man dér kunne undersøge ham indvendig og samtidig finde ud af, hvordan han var død.
En retsmediciner undersøgte ham, som om det drejede sig om et nutidigt mordoffer, og i hans rapport står der blandt andet, at "rebet, sådan som det var anbragt om ligets hals, næppe kunne have været anvendt til strangulering, og det betød i den forbindelse mindre, at halshvirvlerne eventuelt ikke var beskadigede, dette var ikke altid tilfældet ved hængning".
Røntgenfoto af Tollundmanden  |
Røntgenfotografier havde vist, at Tollundmandens halshvirvler ikke var brækket. Efter en hængning ser man ofte brækkede halshvirvler, men alligevel var retsmedicineren ikke i tvivl om, at Tollundmanden var blevet hængt.
Øverst til højre kan man se den svage skygge af hans hue. Inden i hovedet ses hjernen, der er skrumpet lidt ind. I kæben kan man se tænderne.
Nye undersøgelser af hjernen med et endoskop har vist, at den er ualmindelig velbevaret.
De nye undersøgelser viser også, at hans tunge var svulmet op - et træk som ses hos hængte personer.
De indvendige organer blev også undersøgt, og de viste sig at være velbevarede. Man kunne skære Tollundmanden op og se på hjerte, lunger og lever.
Fordøjelseskanalen, det vil sige mave og tarme, blev taget ud for at blive undersøgt nærmere - specielt for at se, om der var bevaret mad, der kunne fortælle os om hans sidste måltid, inden han blev hængt.
At hygiejnen på Tollundmandens tid trods alt ikke var for stor, tyder indvoldsorm på. Både han og andre moselig havde børneorm i tarmsystemet, fortæller lægerne, og de holdes bedst væk, hvis man ofte vasker hænder. Men selv i vor tid har ca. 75% af os indvoldsorm, så Tollundmandens tilfælde er ikke usædvanligt.
Rapporten fra retsmedicinerne fortæller også, at man efter undersøgelsen skar Tollundmandens hoved af. Det skete efter besked fra Nationalmuseet, fordi man ville prøve at bevare det, som det så ud. Kroppen ville man ikke forsøge at bevare - man syntes, det var for uhyggeligt og makabert!
De velbevarede fødder og en finger blev dog opbevaret i formalin - en konserveringsvæske - så de senere kunne undersøges. Rigspolitiets fingeraftrykseksperter undersøgte dem i 1976.
|
|