Mosen hvor Tollundmanden lå
|
Bjældskovdal, som er et moseområde, ca. 10 km vest for Silkeborg, er kendt for sin gode tørv. Allerede i jernalderen gravede man tørv på stedet, hvad fund af spader og tørvegrave vidner om. Tre gange har man under tørvegravning fået oldtiden helt tæt ind på livet. Første gang i 1927 da man fandt et moselig, som hurtigt blev dækket af sammenskridende tørvejord og derfor ikke blev undersøgt.
Anden gang da man i 1938 fandt det velbevarede lig af Ellingkvinden, og endelig tredje gang da man i 1950 fandt det bedst bevarede af alle moselig, Tollundmanden.
Bjældskovdal står i forbindelse med Bøllingsø, der nu efter at have været afvandet, er gendannet som sø. Mosen er en såkaldt højmose. Det er en mosetype, som er konstant våd hele året rundt, så man selv i de tørreste somre får våde fødder, når man går hen over den. Netop det, at den er våd, er årsagen til, at lig har kunnet bevares i den.
Mosplanten sphagnum, som dominerer mosen, afgiver en lille smule syre, der blander sig med vandet, og sammen med syre, der stammer fra nedbrydning af planterester, dannes humussyre også kaldet mosesyre. Denne syre gør, at bakterier ikke kan trives og derfor ikke nedbryder organisk materiale.
Efter fundet af Tollundmanden begyndte man en grundig undersøgelse af mosen, hvor han var fundet. Specialister i mosegeologi kunne se, at Tollundmanden var blevet lagt ned i en tørvegrav fra hans egen tid. Det fortæller os, at jernaldermennesker har gravet tørv, og ved andre lejligheder har vi da også fundet spader og lerkar fra oldtiden i tørvemoser.
Når jernalderfolket gravede tørv, skyldtes det nok, at der ikke var ret meget træ tilbage til brændsel. Man havde i umindelige tider ryddet store arealer til marker, og man havde også hårdt brug for træ til huse og indhegninger.
Tørv har desuden den gode egenskab, at det brænder meget længe, så når man brugte tørv, var man fri for at våge over ildstedet om natten for at holde ilden ved lige.
|
 Tørvespaden, der blev fundet ved siden af Tollundmanden. Stort billede |
Ved siden af det sted, hvor Tollundmanden blev fundet, havde man dagen før fundet en tørvespade, og et par dage efter fandt man endnu en spade lige i nærheden. Begge disse spader, der viste sig at være fra jernalderen, er meget korte og har et håndtag på tværs. De må have været ret gode til at skære firkantede blokke ud af tørven med.
Mosegeologerne kunne endvidere fortælle, at da Tollundmanden var blevet lagt ned i bunden af tørvegraven, var vandet efterhånden steget op omkring ham - og langsomt, men sikkert var tørvegraven så groet til igen.
Af den tørv, man på Nationalmuseet fjernede omkring Tollundmanden, blev der taget prøver. Man kan finde pollen (blomsterstøvkorn) velbevaret i tørv selv efter mange tusinde år, og ved hjælp af et mikroskop kan man se, hvilke planter, pollenet stammer fra.
Plantevæksten har ændret sig i tidens løb, alt efter om klimaet var koldt eller varmt, fugtigt eller tørt. De pollen, man fandt i tørven, viste, at klimaet i perioder havde været lidt varmere end i dag, og de planter, de stammede fra, var almindelige i bronzealderen og jernalderen.
Analysen viste også, at der på Tollundmandens tid havde vokset mange egetræer i nærheden. |
|
Tørvegravere har senere fortalt, at de under gravearbejdet stødte på en vej lavet af træplanker, der gik over mosen og lige forbi hvor moseligene blev fundet.
En stolpe fra vejen er dateret til samme tid som Tollundmanden og Ellingkvinden. |
|
|
|
|
Et lig dukker op 
Et lig dukker op 
)
)
)
)
)
)
)
)