Konservering af Tollundmanden

Før konserveringen. Stort billede

Da man fandt Tollundmanden i 1950, havde man aldrig prøvet at konservere moselig i Danmark. På 1800-tallet havde man forsøgt i Tyskland. Her havde man prøvet at bevare et moselig, ved at ryge det ligesom man ryger et stykke kød, for man vidste, at røg kunne forhindre organiske ting i at rådne. Det lykkedes, men rygningen medførte, at moseliget tørrede ud og skrumpede ind.

Alle organismer er opbygget af celler. For at bevare et moselig måtte man finde et fast stof til at erstatte det mosevand, der udfyldte hulrummet i cellerne. Forsvandt mosevandet uden at blive erstattet af noget andet, ville der ske det samme, som hvis man tager blomster op af en vase og lader dem tørre - de mister farven og skrumper ind.

Hovedet efter konserveringen Stort billede

De to konservatorer, der udgravede Tollundmanden på Nationalmuseet, var også dem, der skulle forsøge at konservere hans hoved. De ville prøve at erstatte mosevandet i cellerne med voks. Men da smeltet voks ikke vil blande sig med mosevand, måtte de gå en omvej: først lagde de hovedet i alkohol, som fortrængte mosevandet, dernæst i opløsningsvæsken toluolen, der så igen blev erstattet med flydende paraffin.

Nu var der en væske inde i cellerne, der kunne blandes med voks. Man valgte at bruge bivoks, der smelter og er letflydende ved 83 grader, og som er meget holdbart. Arkæologer har for eksempel fundet et lys af bivoks fra vikingetiden, som har holdt sig i mere end 1.000 år i jorden.

Den smeltede bivoks trængte altså ind i cellerne og erstattede paraffinen. Efter et halvt års konservering kunne man i 1951 omkring juletid tage Tollundmandens hoved op af karret. Det blev kølet af, og man vaskede den voks af, der sad uden på huden. Det viste sig nu, at det var lykkedes at bevare hovedet perfekt: alle ansigtstræk var bevarede, men som helhed var hovedet skrumpet omkring 12%.

Desværre blev Kroppen ikke konserveret, men tørrede ud, så næsten kun knoglerne blev tilbage. Det gav dog den fordel, at de ukonserverede knogler og indtørrede bløddele i fremtiden kan give forskerne mulighed for at lave nye undersøgelser af Tollundmanden.

Senere har Silkeborg Museumvalgt at genskabe kroppen, så den nu ser ud, som da den blev fundet.