Hverdagen i Jernalderen

Hvordan levede man på Tollundmandens tid?

Pløjningen foregik med ard, en slags plov. Ekstra stort billede. Flere illustrationer. © Niels Bach

På Tollundmandens tid pløjede man med en ard. Stort billede © Lejre Forsøgscenter

Ganske få har været egentlige håndværkere. Den vigtigste håndværker var vel nok smeden, og dem der gravede tørv til brændsel. Brændslet brugte man nemlig til udsmeltning af jern fra myremalm.

Kvinderne var dygtige til at forme lerkar. Lerkarrene blev brugt i husholdningen og som byttevarer.

Det tog lang tid at male mel. Stort billede

Kvinderne sørgede også for maden og sikrede, at der var forråd nok til, at man kunne overleve de kolde vintre. De malkede kreaturerne, lavede brød og ost, og tørrede kød og flæsk.

Man brugte megen tid på høst af markerne, og kornet skulle først tærskes, og kernerne skulle herefter males til mel på en stenkværn. I en mortersten - en stor sten med et rundt hul i - stødte man med en "støder" frø og nødder til smådele, så de kunne bruges til at putte i grøden og brødet.

Høvdingen i samfundet havde en position, som gjorde, at han ikke deltog i det daglige arbejde med at passe jord og kreaturer. Han skulle træne mændene til krig og sikre, at stammens love blev overholdt, ligesom han måske også har fungeret som en slags præst i landsbyen.

Kvinderne fødte mange børn, mens de var i den fødedygtige alder, men kun få af børnene overlevede. Ud af en flok på måske ti børn, nåede måske kun to til tre børn at blive voksne. De fleste mennesker døde, inden de var fyldt 45 år.

Allerede på Tollundmandens gravede man tørv i mosen. Ekstra stort billede. Flere illustrationer. © Niels Bach

Gederne skulle malkes. Stort billede © Lejre Forsøgscenter

Jernalderens børn har helt sikkert leget, men vi ved ikke meget om, hvilke lege det drejer sig om. Vi har i en barnegrav, som Silkeborg Museum har udgravet fundet en rangle lavet af ler. Spil med terninger og et spillebrædt med glasbrikker ved vi også blev brugt.

Hvor meget tid der var til leg ved vi desværre ikke noget om. Det er sandsynligt, at så snart man var blevet stor nok, blev man sat til at vogte kreature, samle bær, gøre rent under kreaturerne, strø gødning ud på markerne og indsamle brændsel. Tiden var ikke delt op i arbejdstid og fritid - det var blandet sammen.

Pige i jernalderdragt. Stort billede © Lejre Forsøgscenter

Man stod op sammen med solen, samtidig med at hanen galede. Man har sikkert begyndt dagen med fodre kreaturerne. Den gødning kreaturerne havde afleveret skulle også samles sammen og spredes på markerne.

Hvis det var vinter, lå en del af kreaturerne, fårene og svinene i stalden lige ved siden af, hvor man spiste og sov.

Om sommeren foregik en stor del af livet sikkert udendørs. Kreaturerne blev om aftenen gennet inden for landsbyens hegn, som så blev lukket. Når solen gik ned, sad man omkring ildstedet og hørte på historier, inden man lagde sig til at sove. Man sov på de lave brikse omkring ildstedet, og lyden fra kreaturernes gumlen blandede sig med beboernes snorken.