Nobelpristagerens digt om Tollundmanden
 Den kendte irske digter og nobelprismodtager Seamus Heaney skrev et uddrag af sit berømte digt "Tollundmanden" i Silkeborg Museums gæstebog i 1973.
Digtet er oversat til dansk af Uffe Harder og Annette Mester i bogen Markarbejde, Gyldendal, 1994
|
|
I
En dag vil jeg tage til Århus *
For at se hans tørvebrune hoved,
Hans øjenlågs milde bælge,
Hans spidse skindhue.
I det flade land nærved
Hvor de gravede ham ud,
Hans sidste vælling af vintersæd
Størknet i hans mave,
Nøgen, bortset fra
Huen, løkken og bæltet,
Vil jeg stå længe.
Gudindens brudgom var han,
Hun strammede ringen om hans hals
Og åbnede sin kærmose,
De mørke safter gav ham
en helgens velholdte krop,
Han blev fundet af tørveskærerens
Undergravende virke.
Hans plettede ansigt
Hviler nu i Århus.
|
|
II
Jeg kunne vove blasfemi,
Indvie Heksekedel-mosen
Som vor hellige jord og bede ham
Lade det spredte kød
Af daglejere faldet i baghold
Spire frem,
De sokkeklædte lig,
Fremlagt på
Gårdspladserne
Sladrende hud og tænder
Som pletter svellerne,
Fire unge brødre slæbt
Milelangt langs sporene.
III
Noget af hans triste frihed
Da han var på kærren
Skulle nå mig, mens jeg kørte,
Mens jeg sagde navnene
Tollund, Grauballe, Nebelgård,
Mens jeg så på landboernes
Pegende hænder
Uden at kende deres sprog.
Dér i Jylland,
I de gamle manddrabssogne
Vil jeg føle mig tabt,
Ulykkelig og hjemme.
|
* Heaney skriver med vilje, at han vil tage til Århus for at se Tollundmanden, som han godt ved er udstillet i Silkeborg. Men "Aarhus" passer bedre ind i versefødderne, synes Heaney. Her er det originale digt på engelsk
|
I
Some day I will go to Aarhus
To see his peat-brown head,
The mild pods of his eye-lids,
His pointed skin cap.
In the flat country near by
Where they dug him out,
His last gruel of winter seeds
Caked in his stomach,
Naked except for
The cap, noose and girdle,
I will stand a long time.
Bridegroom to the goddess,
She tightened her torc on him
And opened her fen,
Those dark juices working
Him to a saint's kept body,
Trove of the turfcutters'
Honeycombed workings.
Now his stained face
Reposes at Aarhus.
|
|
II
I could risk blasphemy,
Consecrate the cauldron bog
Our holy ground and pray
Him to make germinate
The scattered, ambushed
Flesh of labourers,
Stockinged corpses
Laid out in the farmyards,
Tell-tale skin and teeth
Flecking the sleepers
Of four young brothers, trailed
For miles along the lines.
III
Something of his sad freedom
As he rode the tumbril
Should come to me, driving,
Saying the names
Tollund, Grauballe, Nebelgard,
Watching the pointing hands
Of country people,
Not knowing their tongue.
Out here in Jutland
In the old man-killing parishes
I will feel lost,
Unhappy and at home. |
Mere om Seamus Heaney og Tollundmanden
Seamus Heaney holdt en tale på Silkeborg Museum i 1996, hvor han fortalte om sine barndomsoplevelser med mosen:
"Som barn og ungt menneske boede jeg blandt tørvegravere og havde selv arbejdet i tørvemosen. Jeg elskede den struktur, tørvegraven havde, efter at spaden havde bearbejdet tørvens overflade. Jeg elskede den mystik og stilhed, stedet havde, når arbejdet var til ende om aftenen, og man stod alene derude, mens lærkerne blev tavse, og viberne begyndte deres kalden, og en bekkasin pludselig lettede, fløj op og var væk..."
Om sit digt - Bogland (mosestrækninger) fortalte Seamus Heaney: "Digtets titel hentydede til de moser, jeg havde kendt i min barndom, også til de historier, jeg havde hørt om ting, der blev bevaret i mosen, så som forråd af smør, der blev gemt her, og om ting, der var endnu mere forbløffende for et barn, så som skelettet af en irsk kæmpehjort, som vore naboer havde gravet op".
|
|
Baggrund
Baggrund 
